Blå serie - overgår til "Temanumre"

Læs engelske abstracts >>>



Bestil B35 i papirversion:

Hver dag sender forældre deres børn i skole i tillid til, at skolen er et godt sted for børnene at være og et godt sted for børnene at lære. Hver dag taler rådgiverne i Forældrerådgivningen med forældre, som af den ene eller den anden årsag oplever, at deres barns skolegang ikke fungerer.
Børnenes problemer er mangeartede, og årsagerne til problemerne kan både ligge i hjemmet og på skolen, men kendetegnene for de mange henvendelser til Forældrerådgivningen er, at kommunikationen mellem skole og hjem er afgørende for, at få løst de problemer, som barnet er i.
Det er med stor glæde, at vi med denne udgivelse skaber et godt fundament af viden om problemstillinger i arbejdet med børn i problemer. Et fundament som giver et godt afsæt for, at vi sammen kan udvikle god praksis, så flere børn og forældre oplever god sagsbehandling, når børnenes problemer skal løses.
Jeg håber på, at vi med denne udgivelse kan inspirere skolerne til at udvikle gode metoder til samarbejde med forældre i udsatte positioner gennem samarbejdet med PPR og andre eksperter.

Mette Wig Hågensen, landsformand for Skole og Forældre

Læs engelske abstracts >>>

Free download B34  - Omslag >>>
Free download B34  - Indhold >>>   

Bestil B34 i papirversion:

Dette temanummer af PPT handler om pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner. I de forskellige artikler tages der udgangspunkt i 2 forskellige forskningsprojekter, der hver for sig belyser forskellige sider af dagligdagen i store og små daginstitutioner:

1. Kvalitet i store og små daginstitutioner af Grethe Kragh-Müller & Charlotte Ringsmose.
2. ”Jeg vil så gerne lege, men det er ikke let af Malene Kragh & Louise Pedersen.

Projektet ”Kvalitet i store og små daginstitutioner” var et større forskningsprojekt med flere forskellige metodiske tilgange – interviews, observationer, og vurdering af den pædagogiske kvalitet ved hjælp af KIDS – en metode udviklet til vurdering af kvalitet i daginstitutioner.
 

​Læs engelsk abstracts >>>

Bente Jensen, professor MSO, vil i denne Blå Serie nr. 32 undersøge forskningsspørgsmålet: Kan dagtilbud bidrage til mønsterbrydning, dvs. reducere gabet mellem socialt udsatte børn og andre mere privilegerede børns læring og trivsel.

Siden den første danske undersøgelse af forholdet mellem social baggrund og børnenes uddannelsesmuligheder så dagens lys for fire årtier siden, er der ikke sket nævneværdige forandringer. Tværtimod konstateres det af forskere og politisk, at Danmark nærmest stadig er at betragte som et klassesamfund, og at tidligere indsatser ikke har skabt de forventede effekter.

Bente Jensen, professor MSO inddrager international forskning, som peger på, at dagtilbud af høj kvalitet kan gøre det muligt at skabe forandringer – at vende udviklingen hen imod mønsterbrydning, så at sige.

Børn med semantisk-pragmatiske vanskeligheder
-belyst ud fra en neuropsykologisk referenceramme.

Som psykologer møder vi af og til børn, der udviser en adfærd, der minder om gennemgri-bende udviklingsforstyrrelse (autisme), men modsat disse børn vil de gerne kontakten, men magter ikke at skabe den. De har lært at tale og formulerer sig tilsyneladende sprog-ligt i sætninger, der er korrekt opbyggede og fonologisk upåfaldende, ligesom talens fluen-cy er upåfaldende. Men de kan ikke indgå i en kommunikation og dermed i et socialt sam-spil med andre børn, hvad vi tydeligt ser i deres leg. Talens indhold er ofte fraser og ven-dinger, som i heldigste fald bliver anvendt relevant.
Isabelle Rapin og Doris A. Allen beskrev i 1983 børn med forskellige sprogvanskeligheder, herunder børn med semantisk pragmatiske vanskeligheder (SPD).
I årene derefter har diskussionen blandt forskere bølget frem og tilbage mht., hvorvidt der hos disse børn kunne være tale om autisme, en undertype af autisme, en specifik sproglig problemstilling eller en selvstændig diagnose, og det ser ud til at denne diskussion fortsæt-ter.
Men i hvor høj grad kan nyere forskning på området bidrage til at komme problemet nær-mere ? Hvilke nyere teorier inden for sprogudviklingen og hjernens udvikling og funktion kan medvirke til en afklaring af problematikken? Hvordan kan neuropsykologien bidrage til udredningen af SPD ? Hvad skal talepædagoger / psykologer / børneneuropsykologer væ-re opmærksomme på ?