Søg titler, forfatter m.v.her:
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
Det faglige vindue for anvendt psykologi
DE SENESTE NUMRE » 43.årgang - 2006 » 43.årgang nr.5 November 2006 Bevægelsen mod konsultative praksisformer i PPR
 
<< tilbage

Lene Tanggaard & Claus Elmholdt

Bevægelsen mod konsultative praksisformer i PPR – problemer og dilemmaer belyst gennem empiriske studier

Formålet med dette temanummer er at sætte fokus på bevægelsen mod konsultative praksisformer i PPR, belyst i et organisationsudviklingsperspektiv gennem en række kvalitative empiriske studier. Temanummeret sætter særligt fokus på problemer og dilemmaer i forbindelse med udviklingen af konsultative praksisformer og forsøger på den baggrund at bidrage til udviklingen af praktisk funderet teori om konsultation i PPR. Således intenderer vi med temanummeret at påbegynde udviklingen af en »ny form for forskning og teori om professionelt praktisk psykologarbejde« som efterlyst af Ole V. Rasmussen i en artikel i dette tidsskrift (2004 s. 403). Konsultation har været temaet for to tidligere numre af dette tidsskrift, som var redigeret af Ken Vagn Hansen. Sigtet med de tidligere temanumre var formidling af erfaringer fra et udviklingsarbejde omkring implementering af konsultative metoder ved PPR København – et fokus på konkret praksisudvikling med afsæt i teori (2002; 2005). Formålet med dette temanummer er i højere grad teoriudvikling med afsæt i praksisstudier. Det betyder ikke, at fokus ikke er praktisk, eller at artiklerne ikke uddrager praktiske implikationer, men at tilgangen til praksis er mere analytisk distanceret. Denne tilgang, der kan beskrives som et praksisforskningsperspektiv, må også ses som en konsekvens af, at forfatterne til artiklerne i dette temanummer ikke arbejder i PPR, men er forskere og studerende fra Aarhus og Aalborg Universitet, som har gennemført empiriske undersøgelser i praksis.

Tanggard, Lene & Elmholdt, Claus (both lecturers at The University of Århus). The Movement Towards Consultative Practices in the School Psychological Work. Psykologisk-Pædagogisk Rådgivning, 2006, Vol. 43, 373-498. – In this thematic issue consultative practices are viewed from theoretical perspectives and from empirical studies at a number of school psychological branch offices. Lene Tanggard discusses the concept of consultation in theory and practice. Some of the interviewed psychologists have problems retaining authority and have become unsure of how their roles are perceived. Legitimacy of their new roles is dependent on the further development of consultation. Germansen & Møller discuss a case study that shows that there are large differences between the psychologists’ concepts of consultation. Hagedorn, Gundersen & Pedersen discuss another case in which a cognitive therapeutic approach was used I stead of the officially decided consultation; the reason here fore being personal choice and lack of training in consultation. Skou relates a controversy between a school head and a psychologist about what method to apply. She points to economical interests and conceptual differences as the reasons for the controversy. Elmholdt discusses how psychologists typically categorize problems. The school psychologists are still embedded in an essential individualistic way of thinking. It is argued that a reflective awareness is needed about categorization and the consequences of different understanding and strategies. Tanggard shows that two psychologists had quite different perspectives on consultation. She argues that their individual backgrounds (studies and experiences from work) may be responsible for these differences. Elmholdt finds that even though consultation is often enmeshed in systemic theory, there is a widespread tendency to shift focus and put the blame for problems on the teachers. Petersen presents the results of a user evaluation of consultation at a school psychological office. Teachers, leaders of support centres, and heads were quite satisfied, but they did look for more flexibility, and they would like more clarification about the new roles of the psychologists.
Lene Tanggaard

Konsultation i teori og praksis

I denne artikel analyseres hvordan psykologer opfatter konsultation i praksis. Resultaterne, der præsenteres, er metodisk baseret på semi-strukturerende interviews med 15 psykologer på to PPR-kontorer i Jylland som led i en undersøgelse af betydningen af konsultation som organisatorisk forandring i PPR. Artiklen tager afsæt i systemiske, interaktions- og adfærdsorienterede definitioner af konsultation og relaterer disse til de interviewede psykologers opfattelse af konsultation. Artiklen viser, at muligheden for ressourceorientering står centralt i psykologernes opfattelse af konsultation. Flere af de interviewede psykologer kredser om, hvordan de kan bevare autoritet i konsulentrollen, de har ofte problemer med rammer og rolleafgrænsninger, når de arbejder konsultativt, og arbejdet fungerer tilsyneladende bedst med pædagoger. Artiklen peger desuden mere tentativt på, at legitimitet i konsulentrollen og faglig udvikling af konsulentmetoden kan være tæt forbundet.

Ikke udfyldt
Berit Møller Germansen og Rikke Lundholm

Konsultation – hvad betyder det i praksis?

I denne artikel belyses, hvorledes den konsultative metode kan forstås og anvendes i praksis. Det empiriske materiale, der præsenteres i artiklen, er metodisk baseret på semi-strukturerede interviews med to psykologer på en lokal afdeling af PPR samt en observation af et skoleteammøde. Med udgangspunkt i undersøgelsesmaterialet belyses og diskuteres den alsidige forståelse og anvendelse, der forefindes af metoden, såvel som nogle af de faktorer, der kan påvirke den konsultative proces. Artiklen peger på, at den varierende forståelse og anvendelse blandt andet kan skyldes, at der internt på det pågældende PPR-kontor mangler et entydigt fælles forståelsesgrundlag, hvorudfra metoden kan anvendes. Der foreslås endvidere en differentiering mellem en global, lokal og personlig forståelse af metoden, og betydningen af at eksplicitere retningslinierne for metodens anvendelse betones.

Ikke udfyldt
Stine Hagedorn Mortensen, Line Gundersen og Maud Skoust Pedersen

Den privatpraktiserende PPR psykolog

Artiklen beskriver og diskuterer et casestudie af et sagsforløb i PPR. Diskussionen sætter fokus på en observeret uoverensstemmelse mellem psykologens fortrukne arbejdsmetoder og det lokale PPR kontors udmelding om, at konsultation er den primære praksisform. Den sag, vi fulgte, bestod i et kognitivt samtaleforløb med en dreng, som var indstillet til PPR på grund af udadreagerende adfærd i skolen. Vi fandt, at psykologens valg af en kognitiv arbejdsmetode i denne sag var influeret af et klinisk interessespor samt af hendes rettethed mod fremtidig praksis som privatpraktiserende psykolog. Umiddelbart står dette i modsætning til PPR-ledelsens interesse i, at psykologer har et primært og fælles udgangspunkt i den konsultative metode. Afslutningsvis diskuteres dilemmaet mellem individuelt foretrukne arbejdsmetoder og forsøget på implementering af konsultation, belyst med afsæt i den konkrete sag. Af cand.psych. cand.psych. og cand.psych.

Ikke udfyldt
Tanja Langer Schou

Et casestudie af konflikter i samarbejdet omkring et barn

Artiklen beskriver og analyserer samarbejdet mellem en skoleleder og en psykolog på baggrund af et prospektivt enkeltcase studie udført på et mellemstort PPR kontor. Tidligere undersøgelser af Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR) arbejde har vist, at en vigtig forudsætning for virksom intervention er, at de professionelle samarbejder omkring barnet (Højholt 2001). Denne artikel analyserer nogle forhold, som vanskeliggør samarbejdet mellem en skoleleder og en psykolog. Psykologens arbejdsmetoder analyseres, og det diskuteres, hvorfor den faciliterende konsultative metode ikke har gennemslagskraft i en konkret praksis. Undersøgelsen finder, at både de økonomiske forhold for den faciliterende konsultation og den divergerende forståelse af, hvad metoden indebærer, er faktorer, som kan vanskeliggøre interventionen.

Ikke udfyldt
Claus Elmholdt

Kategoriseringspraktikker – skabelsen af problemforståelse og arbejdsstrategi

Denne artikel sætter fokus på kategoriseringspraktikker i PPR, hvilket refererer til den uafklarede zone, hvori problemforståelse og arbejdsstrategi udformes. Der tages empirisk afsæt i en interviewundersøgelse af PPR psykologers oplevelse af bevægelsen mod konsultative metoder i PPR. Den empiriske analyse viser, at PPR systemet stadig er dybt forankret i en diagnostisk tænkemåde. Afslutningsvis diskuteres undersøgelsens resultater, og der argumenteres for værdien af en større refleksiv bevidsthed omkring kategoriseringspraksis og konsekvenserne af forskellige problemforståelser og arbejdsstrategier.

Ikke udfyldt
Lene Tanggaard

Læringsbaner i PPR

I denne artikel sættes fokus på to psykologers læringsbaner og disses betydning for psykologernes reaktion på den nyeste organisatoriske vending mod konsultative ydelser i PPR. De to psykologers læringshistorie analyseres med afsæt i situeret læringsteori og begreberne deltager- og læringsbaner, som de oprindeligt er udviklet i tekster af Jean Lave (1999), Ole Dreier (1999a, 1999b) og Klaus Nielsen (1999). Artiklen viser, at teoretiske grundforståelser, bestemte rollemodeller og typer af arbejdserfaring spiller en afgørende rolle for psykologernes professionelle læringsbane og identitet og dermed også for deres forhold til konsultation som metode.

Ikke udfyldt
Claus Elmholdt

Faciliterende konsultation som liberal styringspraksis

Artiklen analyserer og diskuterer faciliterende konsultation som udtryk for en liberal styringspraksis, der virker gennem en appel til individet om selvudvikling og autonomi. Det problematiseres, at faciliterende konsultation, på trods af at den ofte er indlejret i en systemisk teoretisk tænkning, har tendenser i retning af en individfokuseret problemforskydning, hvor lærerens moralske forfatning – manglende villighed til at tage ansvar for problemet og engagere sig i faglig og personlig udvikling – gøres til genstand for intervention. Rendyrket faciliterende konsultation kritiseres for at ende i en subjektivistisk funktionalisme uden faglige standarder eller mål, og der argumenteres for nødvendigheden af at integrere autoritative og faciliterende aspekter i enhver konsultation. Afslutningsvis skitseres perspektiverne for en kontekstuel orienteret konsultation, der sætter fokus på tillid gennem anerkendelse, frivillighed og gennemsigtighed.

Ikke udfyldt
Pernille Petersen

Evaluering af koordineringskonferencen

Denne artikel undersøger, hvordan skolen (lærere, støttecenterledere, skoleledere) oplever omstillingen til en konsultativ PPR praksis. Artiklen er baseret på en undersøgelse foretaget for et PPR-kontor, som ønskede brugernes evaluering af det konsultative samarbejde. Evalueringsdesignet var baseret på fokusgruppeinterviews. I artiklen beskrives både fælles og særlige faggruppeperspektiver på den konsultative praksis. Undersøgelsen finder, at brugerne generelt set er tilfredse med de nye rammer for samarbejdet, dog efterspørges en større fleksibilitet i den nye struktur. På tværs af de forskellige perspektiver ses en manglende klarhed omkring opgaver og roller i det konsultative samarbejde. Det påpeges på baggrund af den empiriske analyse, at særligt faglig identitet har betydning for måden, hvorpå fagpersoner deltager i den konsultative praksis.

Ikke udfyldt
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift | Havrevænget 9 | 4681 Herfølge | Tlf.: 23600055 | Salg tlf.: 45460050