Søg titler, forfatter m.v.her:
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
Det faglige vindue for anvendt psykologi
DE SENESTE NUMRE » 42.årgang - 2005 » 42.årgang nr.4 September 2005
 
<< tilbage

Georg W. Busch

Fremtidens specialundervisning

Nedenstående artikel blev skrevet, inden loven om ændring af Folkeskoleloven i forbindelse med Kommunalreformen var vedtaget og er derfor skrevet med udgangspunkt i lovforslaget, som det fremstod før behandlingen i folketinget. Loven blev vedtaget den 17. juni d.å. Loven er næsten identisk med lovforslaget, dog er der en væsentlig ændring ved, at der i § 47, stk. 4 er tilføjet et krav om kommunalt samarbejde om tilvejebringelse af de nødvendige specialundervisningstilbud i regionerne. Dette er i overensstemmelse med et af hovedbudskaberne i denne artikel. (28-07-05, Georg W. Busch, projektleder)

Busch, Georg W. (Psychologist, project leader). Future Special Education. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2005. Vol. 42, 399-419. – New legislation removes the obligations from the counties to provide special education for children with severe handicaps as the counties are being abolished. The provisions are now to be shared by the municipalities and five large, new regions in place of the 14 counties. This poses two major concerns: security of supplies and legal responsibility. The author analyzes the problems and makes suggestions of different ways to deal with these concerns
Lotte Hestbæk og Erik Wildau Nielsen

Domino-effekten. Psykosocialt arbejdsmiljø’s betydning i arbejdet med truede børn og unge

Er det som pædagogisk psykologisk konsulent muligt at se bort fra det psykosociale arbejdsmiljø, når man arbejder med personalegrupper, som er under hård belastning i det daglige arbejde med truede børn og deres familier? – Kan man øge kvaliteten af det pædagogiske arbejde gennem rådgivning og supervision, hvis man ikke samtidig sikrer sig, at personalet ikke nedslides? Det er spørgsmål, som denne artikel vil forsøge at give et bud på. Der efterlyses i artiklen en arbejdsmiljøpsykologi, som kan bidrage til forståelsen af de komplicerede sociale samspil i en personalegruppe, som er med til at konstituere et godt miljø på arbejdspladsen. Samtidig lægges der op til en diskussion af, hvordan man som konsulent kan arbejde med det psykosociale arbejdsmiljø som en integreret del af den daglige rådgivning og supervision.

Hestbæk, Lotte & Nielsen, Erik Wildau (Based on a common, psychological dissertation). The Domino Effect – the Importance of Psychosocial Work Environment working with Threatened Youth. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2005. Vol. 42, 420-430. – Analyzing two different institutions for threatened youth, the authors were met with the concept of domino effect from the leader of a worn down institution. Inspired by Cooperrider, Johnson, Lazarus a.o., they suggest ways to approach problems within the staff. Pointing out things that do after all function well, and focusing on dreams and visions in salutogenetic ways may well help
Karsten Georg Hansen

Barnet er centrum

Selvom der, som temanummeret – Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, februar 2005 – viser, er en udbredt interesse for en faciliterende form for konsultation, så finder jeg, at en for stærk fokusering herpå også indebærer en fare for, at den ydelse som får vor arbejdsgiver til ikke at spare os bort – nemlig hjælp til børn med psyke-sociale problemer – utydeliggøres – og vi dermed set fra et arbejdsgiversynspunkt, måske gør os selv tilsyneladende over­flødige i og med, at vi ikke løser nogen bestemt målelig opgave. Der er dog også en række faglige grunde til at mane til forsigtighed overfor en omlægning af selve kerneydelsen, hvilket jeg søger at præcisere og redegøre for i artiklen.

Hansen, Karsten Georg (School psychologist). The Child is the Center. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2005. Vol. 42, 431-437. – In an earlier issue of this journal (February 2005), the guest editor Ken Vagn Hansen states three reasons why the role of school psychology should be changed. 1. The psychologist is often under pressure to produce quick solutions, which in the end do not solve anything. 2. There is a need to direct attention to the teachers’ personal competence and to the learning environment. 3. A consultative approach should be preferred. While these observations may seem appropriate, they do not solve the problem either. Our main purpose is to deal with the child in his surroundings. Consultation of the proposed variety claims to focus on the relationships of the child, while in fact it turns its back on the child. Facilitating consultation is not what is needed – authoritative consultation is.
Ken Vagn Hansen

BARNET I CENTRUM – ja, men hvilket centrum?

Artiklen er et svar på Karsten Georg Hansens artikel »Barnet er centrum«. Det påpeges, at Karsten Georg Hansen (KGH) tager udgangspunkt i en personlig tolkning af det teoretiske fundament for en mere udviklingsorienteret tilgang til PPR-arbejdet, og at han på grund af sin manglende indsigt i teorien får draget nogle forenklede konklusioner. Der tages også afstand fra hans nostalgiske kerneydelsesbegreb og hans frygt for PPR´s nedlæggelse, hvis vi ikke fastholder traditionelle målelige ydelser. Der argumenteres for, at PPR må søge nye veje og ikke gemme sig bag fortidige succeser.

Hansen, Ken Vagn (Clinical psychologist). The Child is in the Center – but Which Center? Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2005. Vol. 42, 438-442. – This article is a reply to Karsten Georg Hansen (this issue). KGH’s conclusions are based on a lack of knowledge of the theoretical foundations of facilitative consultation. His views of traditional core values of school psychological intervention such as testing may lead to short sighted successes, but will in the end make school psychology a dead weight, solving immediate problems in institutions that are in sore need of other kinds of intervention in order to fulfill their primary objectives. Our main obligation is to present to our politicians an understanding, that human matters cannot be measured and counted; they must prepare to enter new ways, if e.g. their wishes for an inclusive school shall result in other solutions than new and camouflaged ways to divide the children.
Anita Maj Berner

Jamen, barnet er jo centrum!

Reaktion på Karsten Georg Hansens artikel »Barnet er centrum«

Berner, Anita Maj (School psychologist in Copenhagen). Yes, But the Child is the Center After All! Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2005. Vol. 42, 443-445. – This article is also an answer to Karsten Georg Hansen (this issue). How can KGH cling to a positivistic approach without a hermeneutic understanding of the children? He clearly does not understand consultation as an approach, nor as a goal for our work. When more than 50% of our work deals with disturbed children in troubled relationships in school and at home we surely must ask, what is needed to change the situation for the child. It would be helpful if other psychologists participated in the discussions
Kirsten Jungersen & Annalise Rust

TOURETTE SYNDROM – en psykologisk udfordring

Overlæge Finn Ursin Knudsen har beskrevet Tourette syndrom som en kronisk, neurobiologisk lidelse (Knudsen, 2002; 2004), som det ikke er muligt at helbrede, men medicinsk behandling kan give symptomlettelse. Samstemmende med andre (Nilsson & Pelling, 1999) anser han derfor heller ikke psykologisk behandling af selve lidelsen som en mulighed (Ibid.). Formålet med nærværende artikel er at udfordre opfattelsen af Tourette syndrom som en kronisk lidelse. I artiklen gøres der rede for, hvordan det i løbet af tre psykologiske behandlinger med hypnoterapeutisk tilgang har været muligt at helbrede en 10-årig dreng diagnosticeret som lidende af Tourette syndrom i svær grad. På denne baggrund anbefales at inddrage psykologisk behandling som en central del i afhjælpning af Tourette syndrom. Den vellykkede behandling understøttes af nyere neuropsykologisk forskning (Schore, 1994), som peger på, at hjernens plasticitet er så stor, at det er muligt gennem en psykologisk terapeutisk behandling at ændre hjernestrukturen. Samtidigt stiller behandlingen spørgsmål ved validiteten af diagnosen Tourette syndrom.

Jungersen, Kirsten & Rust, Annalise (Psychologists, specialists in psychotherapy). Tourette Syndrome – a Psychological Challenge. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2005. Vol. 42, 446-465. – Authoritative definitions of TS claim that it is a chronic, neurobiological ailment that cannot be cured, although drugs may alleviate its symptoms. Psychological treatment is not an option. This standpoint is challenged. This article shows, that three sessions based on hypnotherapy have cured a 10 year old boy, diagnosed of suffering severely from TS. It is therefore suggested that psychological treatment should be seen as a profitable venue. Recent neuropsychological research shows that the plasticity of the brain is so great, that it is possible to change the structure of the brain through psychotherapy (Schore, 1994). These findings question the validity of the TS diagnosis
Kit Sanne Nielsen

Nye udfordringer for PPR-psykologer: Fremtidens kompetencer

Denne artikel fokuserer på forandringerne i det kommunale landskab, strukturreformen og nogle vitale følgevirkninger for PPR området. Forandringerne vil påvirke de fleste kommunalt ansatte, og her rettes blikket på PPR organisationen og konsekvenserne for det psykologiske arbejdsfelt. Der vil blive behov for en kompetenceudvikling af psykologer i de kommende år, idet kommunerne vil iværksætte en lang række forandringer på børn og ungeområdet. Det vil især være opgaver, som har organisationspsykologisk karakter – d.v.s. opgaver, som i højere grad end nu er af konsultativ karakter som skal opprioriteres, når en række opgaver lægges ud til kommunerne fra de tidlige amter. Såfremt PPR kontorerne selv sætter dagsordenen for denne kompetenceudvikling, kan PPR stadigvæk opretholde sin status som et centralt fagligt arbejdsfelt, hvor skoler, institutioner, børn og forældre vil kunne hente hjælp med høj faglig ekspertice. Artiklen argumenterer for, hvad der skal gennemtænkes, og hvordan denne kompetenceudvikling kan realiseres.

Nielsen, Kit Sanne (Psychological consultant). New Challenges for School Psychologists: The Competences of the Future. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2005. Vol. 42, 466-480. – New legislation changes the administrative structure of Denmark. 14 counties are abolished, 275 municipalities become 98, 5 new regions are established. If school psychology is to »survive« it should analyze the situation and make strategic plans. The following suggestions should ease the way. 1. The PPR (the school psychological counseling) must be clearly defined. 2. A process of competence development should mirror the needs of the society. 3. Truth must be seen as relative thus animating the psychologists to take part. 4. Development of competencies is dynamic. They must mirror the aims and goals of the municipality. 5. The best results are obtained when the participants draw on own experiences. 6. Cost benefit analyses are validated by the measured differences between then and now. 7. The development should be a critical-reflected process.
Lisbeth Bendtsen

Narrativitet, anerkendelse og skam

Hvordan kan man forvandle lavt selvværd og skam til værdsættelse og tro på fremtiden? Og hvorledes kan inddragelse af andre samfundsmæssige, kulturelle og mytiske kontekster gøre det muligt at transformere en selvdestruktiv historie til en værdsættende praksis. Dette er hvad denne artikel handler om.1)

Bendtsen, Lisbeth (Psychological consultant in the county of Viborg). Narrativity, Appreciation, and Shame. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2005. Vol. 42, 481-501. – Working at grammar school/high school level as a psychologist, the author discusses her experiences. Narrative therapy is used in cases of depression, anxiety, and low self-esteem. Externalization of shame and negative feelings are seen as a way to build inner pictures and stories that can support the youngster in appreciating herself and realize dreams about her future. The psychologist writes letters to the students and draws up certificates to conclude a series of sessions, stating that the bearer of this certificate has proved to herself to be able to do this and that and function well. Working with affect theory and especially with shame seems to be »the missing link« in the understanding of why many seemingly strong, well functioning and independent students at a closer look reveal self-hatred and self-destructive dialogue.
Mogens Hansen

Kaos og kosmos – om hvordan man får orden på verdens rod

Et af menneskets mange gøremål i verden er at forholde sig i tanke og handling til spændingsfeltet mellem kaos og kosmos, den uordnede verden og den ordnede verden. Kaos og kosmos er i gammel græsk filosofi ordene for henholdsvis den uordnede og den ordnede verden. Kaos er den udifferentierede og uordnede tilstand forud for verdens tilblivelse, skabelsen af kosmos. Bevægelsen fra kaos til kosmos er således betinget af indsæt­telsen af det skabendes princip og dermed omdrejningspunktet for kreativi­tet, der er det at lave noget, som ikke er der i forvejen (Hansen, 2002b).

Hansen, Mogens (the Danish University of Education). Chaos and Cosmos – How to Make Order of the Mess of the World. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2005. Vol. 42, 502-507. – One of the many doings in the world of man is to relate in thought and action to the span between chaos and cosmos, the unorganized world and the organized world. Chaos and cosmos were in ancient Greek philosophy the words for the unorganized and the organized world. Chaos is the undifferentiated and unorganized condition prior to the genesis of the world, the creation of Cosmos. The movement from chaos to cosmos is thus dependent upon the application of the principle of creativity: to create something that is not there at first.
Per Schultz Jørgensen

Socialt segregerede skoler i København – hvordan kan en indsats se ud?

Elever med en svag hjemlig baggrund socialt og uddannelsesmæssigt har betydeligt sværere ved at opnå gode skoleresultater sammenlignet med elever, der har en mere privilegeret baggrund. Denne sociale effekt er dokumenteret i meget skole- og uddannelsesforskning og ofte omtalt som en social arv eller chanceulighed. Forfatteren gør opmærksom på faktorer, der spiller ind, og konkluderer i artiklen med nogle forslag til indsats.*

Jørgensen, Per Schultz (Former professor of social psychology at the Danish University of Education). Socially Segregated Schools in Copenhagen. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2005. Vol. 42, 508-518. – Drawing on a large body of research, the author concludes that pupils with problems at home and weak social and educational background perform at much lower levels at school than pupils with a more privileged background. However, a number of factors can have influence and can compensate to some degree. The financial resources, the teaching level at the school, the ethos of the school, and the pupil environment. A socially more blended climate is to be preferred. This may be achieved in a number of ways. Busing the pupils between schools, changing the school district boundaries, intensifying class-visits between socially different schools.
Gideon Zlotnik og Thomas Elsborg

Skole, Stress og Søhesten. En statusartikel

Den nyeste hjerneforskning viser, at hjerneområdet hippocampus, som er afgørende for hukommelsen, er særlig følsom overfor stress. Forfatterne fremlægger de seneste resultater i denne statusartikel og understreger herved, at stressteorien kan bidrage til den aktuelle pædagogiske debat.

Zlotnik, Gideon & Elsborg, Thomas (Child psychiatrist and high school teacher). School, Stress, and the Sea Horse. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2005. Vol. 42, 519-523. – Recent brain research shows, that the hippocampus area is especially sensitive to stress. The key issue is the cortisol level (Jeansok). At the same time, the hippocampus has an important role in the formation of declarative knowledge. The functions of the hippocampus seem to be: episodic or autobiographical memory, declarative or verbal memory, spatial orientation. It is easy to surmise, that high levels of cortisol, due to daily chronic stress, can reduce learning. This has serious implications for the conditions of life in society and in schools.
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift | Havrevænget 9 | 4681 Herfølge | Tlf.: 23600055 | Salg tlf.: 45460050