Søg titler, forfatter m.v.her:
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
Det faglige vindue for anvendt psykologi
DE SENESTE NUMRE » 41.årgang - 2004 » 41.årgang nr.4 September 2004
 
<< tilbage

Bo Kampmann Walther

Kampen om dannelsen: Nye medier i gamle fag

I denne artikel stiller Bo Kampmann Walther skarpt på dannelsesbegrebet, der i disse år befinder sig i et vadested. Kan vi stadig bruge den »gamle« dannelse, som fokuserer på historie, psykologi og sans for dybde som en grundlæggende vidensvaluta? Eller må vi – mere eller mindre ureflekteret – slippe tøjlerne og overgive os til en ny æras iver efter omskiftelighed, dynamik, bredde, allestedsnærværende medier, computerspil og alt det dér? Artiklen peger på, at der måske findes et tredje sted. Værktøjet til at komme derhen er et »ekkolod«. Det måler på afstande, f.eks. mellem lærer og elev og de vidensopskrifter, de hver især abonnerer på. Og vigtigst af alt: det skaber uselvfølgeliggørelse, som er altafgørende for, at dannelse ikke stivner og gentager sig, men fornyr sig og med tiden sætter nye pejlemærker for selvforståelse. Artiklen kredser også om, hvad vi kan bruge computerspillene til (måske netop til at pirke ved vores faglige selvforståelse), samt danskfagets aktuelle usikkerhedstilstand. Skal vi bare vippe Jørgen Stein af pinden og erstatte den tørre, gamle roman med et splinternyt klassesæt af Hitman 2?

Walter; Bo, Kampmann (Lecturer at The University of Southern Denmark). The Fight About Education. New Media in Old Subjects. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2004. Vol. 41, 267-279. Can we still use the »good old« education, focusing on history, philosophy and sense of depth as our basic knowledge – or do we have to give in to the demands of a new era: Change, dynamics, omnipresent media, computer games and all that? There might be a third position: The means to get there is an »echo sounder«. It measures distances between e.g. teacher and pupil, and the their prevalent ways of understanding. And – must important of all – it creates an un-obviousness that is crucial that education does not stagnate and repeats itself, but renews itself
Hans Henrik Knoop

På tærsklen til det virtuelle liv – psykologiske og pædagogiske aspekter af den digitale teknologi

Artiklen handler om informationsteknologiens indflydelse på os. Den er opbygget i to dele, hvor første del beskriver aspekter af de store samfundsmæssige ændringer teknologien har bidraget til, og anden del fokuserer på pædagogiske udfordringer, muligheder og risici teknologien afstedkommer. Der argumenteres afslutningsvist for, at den pædagogisk-psykologiske rådgivning kan bidrage aktivt til at forbedre det sociale klima i samfundet ved at bidrage med viden om, hvordan man hensigtsmæssigt møder store udfordringer.

Knoop; Hans, Henrik (Lecturer at The Danish Pedagogical University). On The Treshold to The Virtual Life. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2004. Vol. 41, 280-308. The first part of this article discusses a number of issues, dealing with the pro’s and con’s of computers and the internet. One main issue is violence in computer games and the risks involved: Research points to short term and long term risks of increased aggression, due to cognitive and physiological processes. These points should have some consequences for the school psychological services. That they engage in the discussion of ethics in this connection, that they advice abt. the use of computerized education, and that this part of education is discussed on a psychological pedagogical foundation.
Jens Jørgen Hansen

Digitale læremidler, læsestrategier og metakognition

It-baserede læremidler er i de senere år blevet en central dimension i skolens hverdag. Den store politiske og økonomiske satsning med IT og Medier i Folkeskolen (ITMF 2002-2004) har for alvor accelereret udviklingen af it-pædagogik og programmer. Nærværende artikel vil beskrive forskningsresultaterne med itmf-projektet »Sådan gør jeg. Læsestrategier og metakognition«.

Hansen; Jens Jørgen (The University of Southern Denmark). Digital Teaching Aids, Reading Strategies and Metacognition. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2004. Vol. 41, 309-321. 15 primary school teachers partook in a project, »this is how I teach« abt. computers in education. The main questions were: do the pupils’ use of computers give the teacher a profounder knowledge abt. the learning strategies used? Can such insight cause teachers to enhance their teaching competence? The program used dealt with some initial steps of reading: to divide words, sounds of letters, sounds of words, the reading aloud of a whole text. Most of teachers did gain more insight in the strategies of the pupils, it is however, more difficult to decide, whether their teaching competences were enhanced, as this was merely a pilot-study.
Grounded Theory

Helle Rønholt, Sven‑Erik Holgersen, Kirsten Fink Jensen, Anne Maj Nielsen

Grounded Theory er en forsk­ningsmeto­do­logi1, udviklet af de amerikanske so­ciologer Barney Glaser og Anselm Strauss i midten af 1960’erne og senere uddybet og præciseret af begge forfattere (Glaser,1978; Strauss, 1987). Den mest detaljerede metodiske fremstilling er foretaget af Strauss og Corbin (1990, 1998). Teoriens baggrund er en kritik af den hypotetisk‑deduktive og verificerende forskningstradition, som var tidens dominerende tradition i begyndelsen af 1960erne.

Rønholt, Helle et al. (The Institute of Athletics, The University of Copenhagen). Grounded Theory. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2004. Vol. 41, 322-332. The article is a chapter from a recently published book by the authors abt. video in educational research. It presents the theory as developed by Glaser and Strauss in the 60’ies and followed by Strauss and Corbin in the 90’ies. Rønholt et al. present the discussion raised abt. G.T. being somewhat positivistic.
Mogens Hansen

Krop og psyke

I den vestlige kultur har vi det syn på mennesket, at krop og psyke er kvalitativt forskellige. Vi tænker i grunden i en dualisme, der stammer helt tilbage til den antikke filosofi, hvor Platon fremhævede erkendelsen og nedvurderede det legem­lige og sanselige. Platon så legemet som sjælens fængsel, hvor sanserne hindrede mennesket i at tænke og vurdere klart. Her var han dog i modstrid med Aristo­teles, der var en mere natur­videnskabeligt orienteret filosof, og som sagde, at der er en ubrydelig sammen­hæng mellem sjæl og legeme, en sammenhæng, der går begge veje.

Hansen, Mogens (Assigned professor at The Danish Pedagogical University) Body and Mind. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2004. Vol. 41, 333-345. In western philosophy and research, we remain in the unending discussion abt. dualism raised by Platon an Aristotle. If it might be proven that children with a well functioning, will powered attention were those gaining most from teaching, an answer might com closer. Is it true that curios adults, training the child to focus its attention, who stimulates an active child life with development of body and movements does enhance school learning and everyday learning, and does that make you more intelligent.
Bjarne Christiansen

Når skolen bliver for svær – hvilket tilbud har vi til svage tyrkiske elever?

Det følgende er skrevet på baggrund af mit arbejde som psykolog på en skole med mange, omkring 40%, tyrkiske elever. Der er kun ganske få andre fremmedsprogede elever på skolen.

Christiansen, Bjarne (School Psychologist). When School Becomes too Difficult – What Can We Offer Turkish Pupils? Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2004. Vol. 41, 346-352. Working at a school with 40% Turkish pupils, the author noticed that while 2% of the Danish pupils were referred to special classes (for slow learners), this applied to 9% of the Turkish pupils. Linguistic problems are significant, but other central areas are curiosity, interest for the surroundings, capacity to create meaning, in short: Exploratory behaviour. Danish and Turkish culture are found to be incompatible, so the question is, what can we offer?
Lars Bøgeskov

Ny diagnose – nye muligheder

De hidtidige diagnoser på børn med problemer er oftest første skridt mod et skoleliv i specialklasse, som det er meget svært at komme ud af igen. En ny diagnose, APD, medfører derimod konkrete forslag til, hvordan barnet kan blive i normalklassen.

Bøgeskov, Lars (Journalist) New Diagnoses – New Possibilities. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2004. Vol. 41, 353-356. APD (Auditory Processing Disorders) has achieved some recognition in USA and England a.o. A small study in Denmark shows promising results. A major advantage of this diagnosis compared to others is, that while other diagnoses typically implies referral to special classes, the APD may very well be used to integrate mainstream pupils because the diagnosis is followed by teaching instructions. It is estimated that 1-2 pupils in all classes may be helped by diagnosis.
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift | Havrevænget 9 | 4681 Herfølge | Tlf.: 23600055 | Salg tlf.: 45460050