Søg titler, forfatter m.v.her:
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
Det faglige vindue for anvendt psykologi
DE SENESTE NUMRE » 37.årgang - 2000 » 37.årgang nr.6 November 2000
 
<< tilbage

Poul Skaarup

Risikobørn i søgelyset

I 1993 udgav det tværministerielle børneudvalg rapporten »Risikobørn, hvem er de – hvad gør vi?«1 Rapporten, som siden er blevet uundværlig basislitteratur i de kommunale forvaltninger og institutioner, anslår at ca. 10-15 % af aldersgruppen 0-18 år er børn og unge, hvis opvækst giver anledning til bekymring. De lever under omstændigheder, der indebærer en risiko for fejludvikling, og der er grund til at antage, at de ikke uden videre kan klare selv at komme videre i en positiv udvikling. I årene efter har det danske samfund brugt millioner af kroner på, at udvikle, skærpe og styrke den forebyggende og indgribende indsats på alle niveauer – i daginstitutioner, klubber, skoler, SFO´er, forvaltninger o.s.v. Trods alle bestræbelser er der ikke meget der tyder på, at tallene har ændret sig. Tvært imod anslog formanden for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen, på en konference i december 1998 at tallene i dag nok nærmere er 20%.2 Uanset om det holder stik, er der ingen tvivl om, at vi har vanskeligt ved at ændre afgørende på det forhold, at der er børn og unge som vokser op under livsvilkår som er uholdbare. Det stigende antal underretninger, indstillinger, specialforanstaltninger og andre tiltag taler deres eget sprog. Dette til trods for, at interessen for børns opvækstvilkår har aldrig været så stor, og så udbredt, som den er nu.

Skaarup, Poul (Educational Consultant). A Close Look at, Children at Risk. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2000, Vol. 47, 6, 483-489. In 1993 a governmental report on children at risk war published. A main conclusion was that 10 - 15% of children and youngsters were living under such circumstances that their psychic development was threatened. Since then millions have been spent at all levels to prevent such development. This seems to have had little effect. One of the authors recently proclaimed that now perhaps 20% are at risk. The only way towards success is many-faceted effects to cooperate with parents to develop their capacity to raise children and to engage in true dialogue with them.
Simon Egenfeldt-Nielsen

De digitale medier og barndom: Et nyt paradigme eller genoplivning af et gammelt



Engelfeldt-Nielsen, Simon. Digital Media and Childhood. A new Paradigm or the Resurrection of an Old One? Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2000, Vol. 47, 6, 490-497. Recent research and debate points to a chasm between the rapidly spreading theories of child development in which children are seen as much more competent than earlier and the much more conservative viewpoints of parents. Referring to Postman the author claims that childhood is disappearing, e.g. via the TV-media exposing children to all aspects of adult life. The Appelberg-Eriksen viewpoint, drawing on Mead describes a pre-figurative culture in which adults learn from children e.g. their uses of computers. If children are to be socialized teachers and parents must take a stand.
Kjeld Kjertmann

Lingvistiske grundlagsproblemer i læsetestning. Diskussion og sammenlignende analyse af to prøveformer i 1.-2. klasse

Da jeg i forbindelse med mit ph.d.-projekt skulle beskrive og vurdere børnenes læseudvikling fra førkonventionel ’legelæsning’ i børnehaven til konventionel læsning af sammenhængende tekster i 1.- 2. klasse, måtte jeg udvikle en analysemetode der kunne beskrive og kategorisere læsningen under denne overgang. Børnenes klassificering efter min IHU-analyse sammenholdt jeg med deres scoring i OS64-prøven for at få et indtryk af min målemetodes brugbarhed, og for at undersøge de to prøveformers informationskapacitet. Resultatet af denne undersøgelse afrunder en teoretisk diskussion af begrebet læseforståelse som nøgleparameter i læsetestning. (Artiklen er en forkortet udgave af en artikel om problemer i evaluering af læsning i Forskningstidsskrift fra Danmarks Lærerhøjskole, 4. årg. nr. 6, 2000).

Kjertman, Kjeld (Lecturer at the Danish Pedagogical University). Linguistic Problems in the Testing of Reading, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2000, Vol. 47, 6, 498-511. While it is widely accepted that pupils use as well phonics as whole language methods depending on the difficulty of a given text, the problem of the relationships between written language and spoken language and the semantic structures remain. Does written language function solely as a representation of spoken language or does it have its own meaningful function? A logical conclusion of this dilemma is that reading tests should not be based on the reading of isolated words. They should consist of at least two sentences, syntactically and semantically connected. A comparison between results from an experiment using both kinds of test confirm this viewpoint.
Bjarne Nielsen

Samarbejdet med rekvirenter og brugere - i planlægningen og arbejdet med PPRs

Denne artikel er lettere omredigeret manuskript til et foredrag afholdt den 22.maj, 2000 for de ledende psykologer ved Undervisningsministeriets Informationsmøde på Munkebjerg. Der indkredses en beskrivelse af PPRs brugere og rekvirenter på de forskellige niveauer fra landsniveau til de forskellige kommunale niveauer. Der gøres opmærksom på, at skolens og PPRs omfattende lovgivningsmæssige grundlag indebærer og nødvendiggør høj grad af fælles indsats overalt i landet. I forbindelse med en beskrivelse af en række relevante forhold ved mål- og rammestyring gøres der opmærksom på vigtigheden af dialog og fælles evaluering mellem mange niveauer. Der må stilles krav til forældrene om at være aktive og engagerede borgere med interesse for helheden. Politikerne må se sig som kompetente medskabere af en skole med et kulturelt og folkeligt præg. De professionelle må anerkende offentlighedens ret til indflydelse og give mulighed for indsigt og medbestemmelse. PPRs virksomhedsplan beskrives som et nødvendigt udviklings- dialog og tilbagemeldingsredskab. I forbindelse hermed gøres der en række overvejelse over beskrivelser og krav til skolepolitiske mål, evaluering, evalueringsmetoder og eksempler på fikspunkter. PPRs hovedmål beskrives som værende medansvar for at udvikle Skolen for Alle. I denne forbindelse beskrives problemer ved udskillelse af børn fra det almindelige system. Der gøres opmærksom på en række ændringer af folkeskolen gennem de seneste år, hvor der er ringe viden om, hvilken effekt det har for svage elevers trivsel og udvikling. PPRs vanskeligheder med at arbejde med ændrings- og udviklingsprocesser i skolen vurderes. I denne forbindelse konstateres, at specialundervisningen fortsat har ringe prestige, og at en række problemer er uløst. PPR udsættes i dagligdagen for stort pres for diagnosticering af børn med krav om efterfølgende foranstaltninger. Hvordan agerer PPR i forhold til disse forventninger? Afslutningsvis foretages en række vurderinger af PPRs situation i fremtiden. PPR må være synlig og nyttig i forhold til arbejdet med børn og unge. PPRs rådgivning skal være fagligt troværdig. PPRs arbejdsområde med børn med særlige behov er økonomisk dyrt, og PPRs forslag om foranstaltninger skal stå i i fornuftig relation til muligt resultat af indsats. Der beskrives et billede af en fremtidig skole med selvstyrende lærerteams med ansvar for de fleste elevers undervisning. Det kræver ændret indsats fra PPR og specialundervisningen.

Nielsen, Bjarne (Chief school psychologist in Jægerspris). Cooperation between Users and School Psychologists or a Means to Plan the School Psychological work, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2000, Vol. 47, 6, 512-534. The role of the Danish school psychological work has changed considerably. Today its main goal is to take responsibility in the general efforts to develop a school for all. The possibilities for school psychological offices to take part in the changes and developments within the school should be evaluated. Children with special needs are still being segregated by psychologists, while sp.ed. has uncertain effects and is a still low-status area for teachers. The services should be visible and beneficiary for children. Our advice should be creditable. Our advice should reflect and respect the economic possibilities within the municipality. In a future school self-managing team of teachers will be dominant; this requires changes in the school psychological work and in sp.ed.
Ole Løw

Gensidig forbundethed i klassen

»Jo mere man individualiserer et problem, jo mere uforståeligt bliver det, for at individualisere et problem er at isolere det fra den kontext det er et problem indenfor.«

Løw, Ole (Lecturer at the Århus Teachers Training College). Mutual Dependency in the Classroom. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2000, Vol. 47, 6, 535-546. Presenting a case-story abt. a child with »behaviour problems«, the author discusses the problem with traditional, problem – focusing explanations. Drawing on Bateson, Mead, Duckworth a.o., the following conclusions are arrived at: in every classroom something works; our perceptions and expectations are the bases of our actions; everybody will perceive his own actions as meaningful according to his own understanding; what we focus on becomes our reality; the language we use creates our reality; change occurs in dialogue and in the company of others; it is easier to do something than to abstain from doing something; it is easier to change our own thoughts and actions than those of others. A word of advice to teachers is: each time you leave your classroom, think of one thing that was a success, and: each time you walk towards your classroom; think of one thing, that you are looking forward to.
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift | Havrevænget 9 | 4681 Herfølge | Tlf.: 23600055 | Salg tlf.: 45460050