Hvordan kan en universitetsopgave blive til en artikel i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift?

Redaktionen af PPT får ofte henvendelser fra universitetsstuderende med ønsker om at optage en artikel byggende på deres opgave eller afhandling, der kan være af såvel teoretisk som empirisk karakter. I det følgende bruges ordet opgave.
Det er imidlertid en ikke helt enkel sag: opgaven er alt for lang, den er pakket med referencer og litteratur, og den kan være skrevet i et meget tæt eller ”overakademiseret” sprog.
Hertil kommer naturligvis spørgsmålet om emnets relevans og aktualitet ift. det redaktionelle arbejde.
Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at redaktionen meget gerne modtager artikler byggende på sådanne opgaver og forespørgsler om publicering. Vi forstår udmærket det problem og den udfordring, der foreligger, når den studerende skal forhold sig kritisk til sit eget værk og ikke har det helt nemt med at ”skrotte” en stor del af den færdige og måske godkendte opgave.
I det følgende præciserer vi, hvordan vejen fra opgave til artikel kan lettes og gøres farbar.

Tidsskriftets målgruppe
Gennem tidsskriftets 50-årige historie har PPT været et medlemsblad for skolepsykologer og andre ansatte på PPR. Det er desuden et fagblad for studerende og undervisere inden for det pædagogisk psykologiske fagområde og for lærere. I stofudvælgelsen har jævnligt været inddraget områder som pædagogik, filosofi, socialpsykologi og samfundsspørgsmål.
Det vil sige, at målgruppen både omfatter praktikere, forskere og teoretikere samt almindeligt interesserede personer.

Indhold
Opgavens og dermed artiklens indhold må matche målgruppen. Men da der er den anførte bredde i målgruppen, bliver der også plads til et bredt emnevalg.

Formelle krav til artiklen

1. Omfang
En artikel må i almindelighed være på 10 – 12 sider. Kun hvis indholdet har en nyskabende karakter, er unikt, eller gør rede for en meget omfattende empiri kan et større omfang være ønskeligt.

2. Artiklens fokus
Artiklen skal være fokuseret og gennemgå en problematik, der tager afsæt i et centralt spørgsmål, der belyses i artiklen.

3. Referencer
Forfatteren skal dokumentere at have sat sig ind i de relevante teoretiske bidrag, der kunne belyse artiklens problemstilling. I en artikel skal der skæres kraftigt ned. Måske skal 30 – 40 siders teorigennemgang reduceres til 4-5 sider. Den studerende må derfor fokusere på de allervigtigste kilder og evt. de allervigtigste modsigelser. Se PPTs Forfattervejledning.

4. Teorigrundlag
Det er afgørende, at en opgaves teoretiske grundlag afspejles i artiklen, så det tydeligt fremgår, hvilke teoretiske tilgange, der har været anvendt, og hvorfor. De anvendte teorier skal således udgøre en integreret del af artiklen, så der er tydelig sammenhæng mellem dem og artiklens øvrige indhold. Artiklen skal desuden have en transparens og kritisk refleksion over eget ståsted, muligheder og begrænsninger.

5. Stringens
Stringens er et ufravigeligt krav til en opgave. Det er det også i en artikel. Her er det en erfaring, at den studerende faktisk får hjælp til at stramme stoffet op, i og med at omfanget af opgaven skal beskæres kraftigt. Der må være en lysende klar stringens, en rød tråd der forbinder opgaveformuleringen med det stof, der skal belyse emnet. I et mere jordnært sprog: Hvad ville jeg? Hvad gjorde jeg? Hvor førte det mig hen? Hvad kan det bruges til?

6. Sproget
Den sproglige udformning er af stor betydning. Der er inden for mange områder udviklet en helt særlig sprogbrug som fx inden for jura, men også filosofi og psykologi har særlige (u)vaner. Nogle studerende har en fejlagtig opfattelse af betegnelsen ”akademisk sprogbrug” og tror, at det drejer sig om at anvende mængder af fremmedord og kunstfærdige sætningskonstruktioner.
En artikel i PPT bør være skrevet i et almindelig, letløbende sprog. Sprogbrugen må gerne være ”akademisk” men her i en anden betydning: nemlig lysende klar og utvetydig.

(Se også manuskriptvejledning på indersiden af tidsskriftets omslag)