Søg titler, forfatter m.v.her:
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
Det faglige vindue for anvendt psykologi
DE SENESTE NUMRE » Fra PPTidsskriftets historie
 

Artikler og større udgivelser om læsning
publiceret i tidsskriftet Skolepsykologi/Pædagogisk psykologisk Tidsskrift i hele dets udgivelsesperiode fra 1964 til 2016

Pædagogisk psykologisk Tidsskrift, som tidligere hed Skolepsykologi og efter 2008 fik sit nuværende navn, er siden 1964 blevet udgivet af Pædagogisk psykologers Forening, som tidligere hed Skolepsykologernes Landsforening. Det udsendes til foreningens medlemmer og har derudover et større antal abonnenter.

Udgivelserne omfatter:
Ordinære numre, hvoraf der udgives seks om året. Der er dels tale om ”omnibusnumre” med et indhold, hvor den enkelte artikel står for sig selv og dels temanumre, hvor en række artikler belyser samme område. Der er i alt udgivet ca, 306 ordinære numre med et samlet sidetal på ca. 27.540.
Monografiserien, som blev til for at imødekomme behovet for at udgive større artikler eller afhandlinger. Udgivelserne påbegyndtes i 1974 og fortsatte et par år, hvorefter den blev afløst af de nedenfor omtalte serier. Der er udgivet 15 monografier i alt.
Den blå Serie udkom første gang i 1976, og der er udgivet i alt 32 publikationer. Der er tale om videnskabeligt funderede publikationer som fx rapporter eller afhandlinger.
Den røde Serie udkom første gang i 1977, og der er udgivet i alt 39 publikationer. Indholdsmæssigt drejer det sig typisk om emner relateret til skolepsykologisk praksis. Serien benævnes ofte ”Værktøjsserien”.
 
Pædagogisk psykologisk Tidsskrift og emnet læsning

Emnet læsning, som omfatter forskellige områder jvfr. omtalen nedenfor, har fra tidsskriftets begyndelse været et væsentligt og pladskrævende emne. En kvantitativ opgørelse viser, at det i perioden 1964 til ca. 1980 udgjorde ca. 17 % af antallet af artikler i de ordinære numre. Efterfølgende og frem til nu er procentdelen faldet til ca. 10 %.
I serierne udgør emnet læsning disse procentdele:
Monografiserien: 13 %
Den blå Serie: 6 %
Den røde Serie: 23 %
De udvalgte artikler og serier beskæftiger sig indholdsmæssigt med følgende områder:
Læse-staveundersøgelser af klasser, skoler eller kommuner
Specialundervisning i dansk
Læseforskning
Udvikling af tests og prøver
Læsefærdighed/regnefærdighed
Læsevanskeligheder/adfærdsproblemer
Læsevanskeligheder/ syns- eller hørevanskeligheder
Læsevanskeligheder/social baggrund
 
De tre seriers behandling af emnekredsen læsning
I alt 13 udgivelser i de tre serier behandler et eller flere aspekter ved emnet læsning. Hver af disse udgivelser får en kort omtale.
Monografi nr. 12 – Mogens Hansen, Sven Kreiner, Søren Spelling og Arne Søegård: ”Læseudviklingen hos børn i 2. klasse”, 118 s., udg. 1977. – En meget omfattende undersøgelse, der bl.a. viste, at drenge læser dårligere end piger, at læsningen i 1973 var ringere end i 1967, og at skolestørrelse ingen indflydelse havde.
Monografi nr. 15 – Anders Poulsen og Vagn Sand: ”Læsekurser i Hørsholm 1973 – 78”, 44 s., udg. 1978. – Den eksisterende læseklinikundervisning blev aflyst af 12 ugers læsekurser. Der gives en række metodiske anvisninger.
Den blå Serie nr. 10 – Mogens Jansen, Sven Kreiner, Tove Krogh og Henning W. Nielsen: ”Sproglige forudsætninger og senere skolegangsresultater”, 130 s., udg. 1987. – Samtlige elever i Søllerød blev fulgt i 10 år. Blandt fundene var et fravær af den meget omtalte Matthæus-effekt.
 
Den blå Serie nr. 30 – Peter Allerup og Jan Mejding: ”Danlæs 2005”, 200 s., udg. 2007 i samarbejde med DpU. – En meget omfattende dokumentation.
Den røde Serie nr. 7 – Jørn Thaning: ”Hvordan læser og staver handelsskoleelever?”, 28 s., udg. 1980. – En empirisk undersøgelse.
Den røde Serie nr. 9 -  Arne Søegård og Mogens Hansen; ”Læsetests”, 250 s., udg. 1980. – En meget omfattende og grundig gennemgang.
Den røde Serie nr. 11 – Mogens Hansen; ”Læsning og retskrivning i de første tre skoleår”, 89 s., udg. 1984. – En empirisk undersøgelse.
Den røde Serie nr. 13 – Ingvar Lundberg: ”Læse- og skrivevanskeligheder i lyset af aktuel forskning”, 80 s., udg. 1985.
Den røde Serie nr. 17 – Ole Bredo, Mogens Dalby, Carsten Elbro, Mogens Jansen og Tove Krogh: ”Et notat om mulig sammenhæng mellem teorier om motorisk udvikling og læseindlæring”, 80 s., udg. 1987.
Den røde Serie nr.20 – Torben Møller-Sørensen: ”Hemisfæredominans”, 38 s., udg. 1989. – En empirisk undersøgelse af dikotisk lytning som diagnostisk redskab i arbejdet med elever, der har vanskeligheder med læsning, stavning og lydanalyse.
Den røde Serie nr.26 – Kirsten Bagge m.fl.: ”Læsning, metakognition og selvopfattelse”, 55 s., udg. 1992. – En empirisk undersøgelse der viser, at gode læsere har bedre metakognitive færdigheder, og at disse færdigheder har en tæt sammenhæng med elevernes selvopfattelse.
Den røde Serie nr. 30 – Hanne Lundh m.fl.: ”Læsekompetence – selvværd – handlekompetence”, 40 s., udg. 1997. – Tre specialundervisningslærere giver råd om, hvordan et læsekursus kan tilrettelægges, så at kompetencerne og selvværdet øges.
Den røde Serie nr. 33 – Bo Jørgensen: ”PPR’s arbejde med begrebet dysleksi ved starten af det 21. århundrede”, 44 s., udg. 2000.
 
Bjørn Glæsel,
Hollte den 11. januar 2016

Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift | Havrevænget 9 | 4681 Herfølge | Tlf.: 23600055 | Salg tlf.: 45460050